Dette blogindlaeg er nok det foerste jeg har skrevet paa verdensbedste.dk der indeholder lidt dybere reflektioner fra min rejsen.
Jeg haaber denne blogpost kan saette nogle tanker igang baade hos mig selv, men ogsaa hos dig. Ligeledes haaber jeg meget at du vil give dig tid til at laese det hele -trods laengden- og efterfoelgende kommenterer paa indlaegget.
Det kan vaere det virker en smule rodet og maa ogsaa erkende at mit dansk er en smule rusten. Lyder som en gammel kliche, men efter de foerste 5 maaneder med naesten ingen dansk kontakt og kun kommunikativ paa engelsk er jeg mine tanker begyndt at arbejde i dette sprog.
Foerst og fremmest vil jeg understrege at jeg har fundet ud af hvor meget pris jeg egentlig saetter paa mit liv hjemme i Danmark. Den aabenbaring -om man vil- er ikke kommet ud af daarlige oplevelser paa rejsen. Den er heller ikke kommet af at se fattigdom og moede desperate familier i akut noed, som man maaske skulle tro. Fattigdom og dens lige har selvfoelgelig en paavirkning, men at traekke en direkte relevans til mit liv kontra deres vil give et forkert billed. Saa vil jeg ende i en diskussion med mig selv om jeg skal have daarlig samvittighed over ikke at give samtlige tiggere penge. Den lader jeg ligge til en anden dag.
Jeg har fundet ud af hvor meget jeg vaerdsaetter det derhjemme ved at moede andre rejsende og snakke med dem om deres liv. Med al respekt og med haab om at det ikke forveksles med arrogance, saa har jeg en stoerre frihed end majoriteten af dem jeg har moedt (frihed skal nu heller ikke veksles over 1-1 med livskvalitet). Jeg har et job jeg er glad for. En gruppe paa 5-6 venner jeg nyder at se hver eneste dag om muligt. En familie jeg nu er blevet moden nok til at have og nyde voksne samtaler med. Et dansk pas og dertilhoerende muligheder. Uheldigvis er det ikke alle der har det.
Jeg er ogsaa naaet til den erkendelse, at den ting jeg saetter mest pris paa ved at rejsen, er at man er i et miljoe hvor man kan aendre sine personlige forestillinger og opfattelser hurtigt og i et maerkbart omfang. Personlig udvikling har saa meget bedre vilkaar, naar man staar over for konstante forandringer og udfordringer.
Dette skal ikke fremstaa, som at det at rejse rundt er formaalet med livet. Tvaertimod tror jeg at for at kunne faa det fulde udbytte af sin rejse er man noed til at komme tilbage til en dagligdag. Her er der plads til at reflektere over sine oplevelser samt at saette dem i perspektiv. Fordoeje de forskellige indtryk. Det er her guldet bliver udvundet. Men at vaere paa eventyr 3 maaneder aarligt og faa rusket op i sig selv vil for mig vaere optimalt.
En gammel kliche, men kendt af enhver der har rejst i laengere tid, er frygten for at falde tilbage i de gamle rutiner naar rejsen er slut. Jeg haaber meget at jeg kan fastholde “mit nye jeg”. At jeg kan blive ved med at rykke mig personligt og ikke falde tilbage i klicheen. Det kraever dog haardt arbejde at opretholde sin personlige udviklingskurve, motivationen kan let forsvinde.
At komme hjem og blive lidt for glad for computeren igen, lave lidt for mange overspringshandlinger, bruge lidt for mange timer paa at kigge status opdates og stalke sit secret crush er farerne.
At komme hjem fra arbejde mandag-torsdag kl. 17.30 og foele sig lidt for traet til andet end at se tv, vaske toej, lave lidt mad, og saa gaa paa arbejde dagen efter igen…
I ved hvad jeg mener… Det er draeberne af personlig udvikling jeg moeg hamrende gerne vil undgaa, selvom det er saa mageligt og alt alt for let.
Det er nok dem jeg frygter mest ved at komme hjem, men den eneste vej uden om sin frygt er igennem den.
Kunne godt taenke mig at faa nogle flere evner, jeg har aldrig vaeret den store danser og det har et par salsa klasser i Columbia og Nicaragua da desvaerre heller ikke flyttet det store ved. Der er masser af muligheder. Jeg kan fortsaette med at laere spansk, gaa mere serioest igang med en ny sport, starte paa tango, jeg kan begynde at selvstudere et pivfedt emne, melde mig til et fotokursus, laere en kampsport….
Har allerede bestilt Lonely Planet Denmark, nu er det snart tid til at rejse i Danmark
ps. Dykning i Honduras er klasse.
