En pseudo-diskussion om Weed på universitetet?


Forestil dig en forelæsning på CBS. Du kommer ind i auditoriet 14.55, 5 min før tid, god tid.

Du er faktisk den eneste i auditoriet, mærkeligt tænker du, for der plejer altid at være folk på de forreste rækker ved denne tid. Det er trods alt Kommunikationspsykologi og du er på 4 semester af din HA.kom uddannelse.

Lidt over tid begynder du at gnave i din kantine-købte fairtrade banan og sipper utålmodigt af din carlsberg kildevæld (fersken).

Pludselig kommer han, din kære professor Pipo, selvvalgt øgenavn, han er ikke uden humor.
Han er dog 20 min. forsinket, lidt småirriterende, og hans sædvanlige undskyldning hjælper ikke på situationen.
…men nu sker det interessante. Assistenten er syg, siger Pipo.
Pipo må så krybe til korset og erkende til den måbende forsamling af (pro)aktive studerende at han er blank hvad angår forelæsningen idag. Han kryber selvfølgelig til korset, på sin helt egen charmerende måde.  Det er der du er hurtig. Ikke kun for din egen skyld, men også for dine unge web 2.0 torrent downloadende medstuderende.

Weeds tv-serie fra HBO

“Hr. Lærer, Hr. Lærer. Jeg har tilfældigvis en ny sæson af et amerikansk TV-Show

der lyder navnet Weeds med på min USB nøgle. Serien handler knap så meget om rygning af marijuana, som den gør om de meget interessante sociale interaktioner, der foregår på et niveau hvor både Friends og Lost må give tabt. Hvad siger du til at se 3 afsnit af den?”

Pipo er solgt og du bruger de næste 2 timer på at se din yndlingsserie Weeds. Bagefter står den på de obligatoriske 10mins pseudo-diskussion. Alle studerende deltager aktiv i alibi diskussionen og ingen nævner hvor spild af tid det hele har været jvf. den non-disclosure aftale, der altid forelægger studerende imellem i sådan en situation. For vi har jo set alle afsnittene før.

Forestil dig, der ovenikøbet er mødepligt til disse torsdage.

Åh gud, kommer der ikke snart nogle nye afsnit af Weeds.

Galleriet er lidt blandet fra Jungle turen, poker aften og golfing.